Udtalelser

Mindfullife afholder uddannelser, kurser, workshops og retreats for private og virksomheder. Læs hvad vores kursister siger om os og vores tilgang til Mindfulness.

Eve’s leading is delicate, explicite, invitational guidance informed with spaciousness and presence. Lovely!

Florence Meleo-Meyer
Center for Mindfulness, University of Massachusetts Medical School

Mindfulness får i Eve Bengta Lorenzens udgave en særlig drejning, der på en selvfølgelig måde adresserer lidelse. Igennem de år, hvor jeg har fulgt hendes arbejde, har jeg set, hvordan hun med interesse og omhu følger og finpudser sit mindfulness-program til mennesker med kroniske smerter, også når forløbene er komplicerede eller tager lang tid. Mindfulness synes i Eve Bengta Lorenzens udformning virkelig at have meget at byde på, når livet er svært.

Peter la Cour
ph.d. Sundhedspsykolog ved Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet

Der en dyb kvalitet i jeres kursus. Det var de ord som flere gange kom til mig – dyb kvalitet. Jeg synes, I er et fantastisk makkerpar. Der er en rigtig god humor mellem jer og en fin fordeling af hvem der siger og gør hvad. Jeg får en oplevelse af, at den ene hviler stabilt i sig selv, når den anden er den, som er på. For mig er det som om den ene holder stilheden og dybden, mens den anden taler eller vejleder. Jeg mærker dog også roen bag ordene hos den som taler/vejleder. Jeg føler mig i kompetente “arme” hos jer. I bruger den tid I har fuldt ud samtidig med, at jeg har oplevelsen af, at der er rigelig plads til spørgsmål og “delinger”. Der var også et helt enormt nærvær i rummet, sådan som jeg oplevede det. I to virker meget stabiliseret i jer selv som undervisere. Jeg er vild med jer to, som sidder der ved siden af hinanden og er så forskellige og samtidig fungerer så godt sammen. Jeres forskellighed gør, at der kommer flere vinkler på et spørgsmål. Bare det at I er to, gør, at det kan blive lidt bredere end med en enkelt underviser.

Birgitte
Yogalærer

Det har været en sjælden gave at deltage og mærke den kærlighed, stilhed og tryghed som strømmer fra jer som undervisere og klosteret som helhed. For første gang har jeg sanset og set den værdighed og dybe, uudgrundelige rummelighed der bor i stilheden. En fornemmelse af tillid til min egen evne til at finde ro, at finde helbredelse. Tak!

Jesper Dupont
Skuespiller

Eve har en sjælden kombination af mildhed og kompromisløs ærlighed, der får én til at føle sig i gode hænder, slappe af og åbne op til al den rigdom der ligger indeni.

Claus Henriksen
Fotograf

Jeg har igennem den seneste tid, hvor jeg har haft mange og store udfordringer, i stigende grad følt en form for tilgang til alting, med en underliggende og alt overskyggende “universel” kærlighed. Det har betydet at jeg er blevet sat fri overfor alle former for bagtanker, hævnmotiver, vrede og lignende “nedbrydende” tankesæt. Eve’s meget fine guidning fremkaldte denne helt overordnede klarhed i mig hvor det pludselig stod lysende klart at Overbærenhed er det der affødes af at møde alt med kærlighed og at netop overbærenheden, kan sættes i direkte relation til hver af de syv grundholdninger. Som sagt, nærmest en lille åbenbaring. Tak til jer for hele denne udvikling i mit liv.

Martin
Programleder

I de 5 år jeg har levet med kroniske smerter er det første gang jeg har fundet noget virkelig værdifuldt, som kan hjælpe mig. Jeg vil klart anbefale alle med fysiske eller psykiske smerter at følge dette kursus i Mindful Compassion & Pain management.

Linda W.

Eve underviser professionelt og på en behagelig måde. Med fløjlshandsker på. Men man fornemmer samtidigt diciplinen.

Lisa

Jeg har oplevet hvordan jeg har kunnet komme ud af en meget svær tilstand.Det har været en helt fantastisk oplevelse – langt ud over hvad jeg kunne ønske. Af hjertet tak.

Karin N.

At tage med til Budapest er noget af det bedste jeg har givet mig selv. Jeg havde aldrig mødt Eve, men hendes nyhedsbrev og website tiltalte mig meget og jeg blevet taget imod med et kram, smil og nærvær. Jeg har mødt mange professionele mennesker og jeg må bare sige at Eve er i særklasse. Magen til skarphed, omsorg, kærlighed og viden i den fineste kombination, skal man lede længe efter. Jeg følte mig meget mødt og min tur til Budapest var en stor rejse hjem til mig selv, og i ugerne efter jeg er kommet hjem kan jeg tydeligt mærke at alt hvad der blev sat i gang arbejdere videre i mig. 5 stjerner herfra.

Marie-Louise
Programleder

Eve er skøn, jeg elsker hendes rolige og kærlige undervisningsform”

Charlotte
Kursist på Mindful Self-Compassion retreat

Kurset i Mindfulness har været en gave for livet. Jeg har fået kontakt til min indre rolige kerne og mærker, når jeg kører op i tempo, mister mig selv og gør ting automatisk. Nu har jeg redskaber til at komme tilbage til nærværet. Her er livet og glæden. Jeg er blevet mere klar, har fået langt større accept af mig selv og er mere blid mod mig selv. Nu kan jeg holde balancen i stress, kaos og forvirring. Styrken ved kurset er, at budskabet, øvelserne og træningen er enkel og klar og også holder, når kurset er færdigt.

Anne Grethe Lindholm
Ingeniør

Det har været et fantastisk ophold. Vidunderlige rammer, hotellet ligger på en ø i Donau, i en kæmpe park med de smukkeste gamle, kæmpe træer. Værelserne er rummelige. Der er fred og ro  – ingen biler. Der er et stort udbud af dejlige behandlinger og terminalbadet giver nærmest en meditativ ro. De daglige meditationer med Eve, har været en ubeskrivelig rejse, der lag på lag, dag efter dag, har bygget mig op fra mit indre. Jeg er dybt taknemmelig og giver Eve og kuropholdet mine allervarmeste anbefalinger. Da jeg første gang skulle praktisere Mindfulness blev jeg overvældet af dens gavnlige virkning på mine smerter. Virkningen er som følge af en fast rutine blevet mere og mere intens og selvom jeg blev diagnosticeret med uhelbredelige kroniske smerter i 2007, er jeg nu stort set smertefri og istand til at håndtere angst.

Charlotte Sofia Skjelmose

Jeg er lykkelig, rystet og fortrøstningsfuld

Lotte
Socialpædagog og Cand. Pæd.

I experienced Eve in two Mindfulness workshops. I was always amazed about her ability to create stillness in the workshop space. With Eve’s support it was easy to disconnect from everyday turmoil in the mind and to come back to who i was in that moment. Especially her guided meditations showed me a way to meet and stay in contact with the person I am in my core. It was also beautiful to experience the compassion by which Eve met every participant in their unique spot. And, some of the mindful exercises and meditations she showed us in the workshops stayed with me and support me in staying in contact with this still spot inside during busy everyday life. Thank you Eve.

Volkhard Roeseler

Jeg er blevet hurtigere til at opdage mine gamle stressmønstre. I stedet for at censurere og fordømme mig selv som tidligere, har jeg lært at rumme mig selv i større kærlighed og ændre tingene derfra. Det har gjort en stor forskel i både mit arbejdsliv og privatliv.

Christina Wintz
Kunstner

Det mest relevante og udbytterige retreat jeg har været på!

Jannika

Jeg har oplevet styrken fra den ressource hvor der er stabilitet. Det har gjort at jeg kunne slippe svære følelser og komme tilbage til mig selv.

Anne-Marie

Tak for et fantastisk retreat på Mallorca. Jeg fik virkelig meget ud af det, både personligt og i forhold til eget klientarbejde.

Maria
Aut. psykolog

På alle måder – jo mere jeg er i mindfulness proces, jo flere nuancer dukker op. Nuancer af, hvad det vil sige at mærke, føle, tænke – og at især tankerne er et hamsterhjul, jeg løber rundt og rundt i, det har styret i mit liv i meget høj grad. Ved hjælp af S.T.O.P-øvelsen kan jeg nu skille tankerne fra følelser og kropssansninger og ændrer min adfærd. Tanker har haft magten i mit liv. Nu kan jeg se dem som tanker, ikke som sandheden om mig og alt i mit liv. Jeg ser også, at det er mig, der har ansvaret for mit liv. At det er mig, der må passe på mig og tage ansvar for mine behov. Mindfulness giver mig en værktøjskasse til, hvordan jeg passer på mig selv og er med mig selv.

AD
Økonom

Tak for et virkelig godt og meget udbytterigt retreat. Jeg var fra starten imponeret over den viden Eve formidler – og måden hun formidler det på.Det er meget tydeligt, at der er tale om en viden, der stammer fra et dybt sted – og en viden, der leves. Det var meget inspirerende og noget, jeg tør stole på ift at det skaber forandring. Eves formidling emmer af ”ægthed” – ikke noget med et hurtigt, smart –i-en-fart- weekend kursus med powerpointshow. Så tusind tak for det. Forløbet har føltes meget intenst og har sat gang i en masse i mit indre. Jeg tog fra kurset med en fantastisk viden, men mest af alt, ikke blot en viden i ”hjernen”, men en oplevet viden i kroppen. Det har været guld værd.

Tine
Kursist på Mindful Self-Compassion retreat

Jeg oplevede at guidningen var rettet lige mod det, jeg havde brug for. Det var en rigtig dejlig weekend.

Inger
Kursist på Mindful Self-Compassion retreat

Hjertelig tak for en transformerende weekend som har berørt mig dybt. Eves måde at undervise på har været utrolig inspirerende. Først nu forstår jeg betydningen af at kropsliggøre opmærksomhed og at dette kun er muligt gennem en regelmæssig praksis. Workshoppen med Eve har givet mig en forståelse af nødvendigheden af igen og igen at forbinde sig med kvaliteten af opmærksomhed og derigennem at opbygge sin kapacitet. I Eves nærvær lykkedes dette for mig og jeg gled ind til et sted hvor jeg kunne se at hele livet er selvregulerende. Jeg oplevede kvaliteten af den godhed der ligger bag dansen ind i denne balance. Selv om jeg har 1 ½ års instruktør træning bag mig, forstår jeg først nu hvordan det er muligt gennem den meditative praksis, at opnå kapaciteten til at lade energier fra denne dans tale, istedet for at gribe til at ville forstå det hele mentalt. Jeg tror, at når jeg som MBSR instruktør kan stå i en så solid base og kvalitet, at så vil jeg kunne ”holde” hele gruppen. Så vil det være muligt at skabe et rum hvor opmærksomhed udfolder sig helt naturligt, gennem min kropsliggørelse af det. Eve har inspireret mig til at se hvordan dette kan være muligt og det er jeg meget taknemmelig for. Samtidig forstår jeg hvorfor det at fungere som MBSR instruktør kræver en lang og intensiv træning og uddannelse og håber at det vil være muligt at komme på mere efteruddannelse hos Mindfullife.

Jacomo
MBSR instruktør, Humboldt-Universität zu Berlin

Mit MBSR-kursus har været afgørende for at hjælpe mej igennem en periode med angst og sygemelding. Så godt, at jeg nu fungerer normalt i hverdagen. Jeg er sikker på at dette skyldes kursets enkle øvelser og vejledningen fra instruktørene. Udover, at jeg igen er frisk og rask, føles det også som om jeg er i færd med at gennemgå en forandring til det bedre på det personlige plan, også dette er takket være kurset.

Kristian
Arkitekt

Den største gave jeg nogensinde har givet mig selv. Jeg har fundet hjem til mig selv, får masser af positiv respons fra omverdenen og har nemmere ved at gøre mig forståelig og tiltrække det jeg ønsker.

Vivian Liberati
Konsulent

Mindfulness har hjulpet mig til at stoppe op i stressede situationer og konflikter. Jeg kan bedre overskue min angst og har færre mareridt om natten. Eve er hjertelig, troværdig og en meget dygtig formidler.

Jette Heitmann

Opmærksomhedstræningen har givet mig en ro og centrering indeni, som giver sig udtryk i større overblik og fokus i mit liv. Nu ved jeg hvad mit liv handler om. Det er slut med at stresse utilstedeværende rundt. Hvis ikke jeg er nærværende i mit eget liv, hvad skal det så være godt for! Tak til Eve for et smittende engagement.

Henrik Schmidt

Alt har været en gave. Helhedsoplevelsen af naturen, stedet, maden, kirken, gruppen og meditationerne. Er taknemmelig for dette unikke forløb.

Lisbeth

Tak for et virkelig fint retreat på Mallorca. Jeg oplevede jer ubetinget som virkeligt dygtige og professionelle. I fremstår meget autentisk begge to, i forhold til arbejdet med og engagementet i mindfulness.  Jeg er ret vild med den sproglige præcision, jeg oplevede i alle jeres indlæg og instruktioner. Jeg kunne mærke at det gjorde noget vigtigt, uden at jeg helt kan forklare det. Og I sikrede en tryg ramme, ved at italesætte præmisserne der, som jeg oplevede det, i høj grad foregreb eventuelle usikkerheder den enkelte kunne have. Stedet I havde valgt fungerede fantastisk for mig: frisk luft, dyr og planter, udsigt, natur, arkitektur og kloster-referencen. Programmets opbygning med samme struktur/klokkeslæt hver dag gav ro.Morgenyogaen understøttede på så fin vis opholdets tema/proces – instruktionerne har tilføjet en ny dimension til min yogapraksis. Generelt bare en fin afveksling i programmet, også stilheds-delen. Jeg blev i halen af det enormt inspireret til at prøve at gøre noget helt andet i mit arbejdsliv. Det har der været enormt god energi i siden jeg kom hjem. Jeg oplever at alle de gode inspirationer fra opholdet har aflejret sig som noget vigtigt og værdifuldt i krop og sind.

Susanne
Cand.Scient.

Jeg må indrømme, at jeg var på vej hjem halvvejs i kurset da det blev for svært at være i, men hvor er jeg glad for, at jeg blev støttet i at blive.Jeg kan vist roligt tilstå, at jeg kom herned med kaos og at jeg tager herfra med glæde og en lethed og fred i mig selv – og en tro på at mine udfordringer vil kunne løse sig ved at jeg fremover vil være god til at give mig selv og mit hjerte omsorg – mit hjerte som jeg ikke har talt til, siden jeg ved ikke hvornår. Eve har været en virkelig god og professionel underviser, som jeg har følt mig tryg ved lige fra starten af kurset.

Anders
Kursist på Mindful Self-Compassion retreat

Efter retreats er hverdagen den samme, men indeni er Janne forandret

Janne er en trofast gæst på Eve Bengta Lorenzens retreats. ”Når jeg er på retreat, oplever jeg at befinde mig i en form for komposteringsproces, som medfører at jeg, når jeg vender tilbage til hverdagen, møder jeg den fra et nyt sted” siger Janne, der til dagligt er chefpsykolog på ZBC- Zeeland Business Collage. Hun er glad for sin hverdag, som bliver endnu bedre og meningsfuld, når hun træner selvomsorg. Netop selvomsorgen er den del af mindfulness, der de sidste år har givet hende en særlig næring og livsenergi.

Hun har også lært, at det ikke er lige meget, hvem der guider hende. ”Der er noget helt særligt i Eves mindfulness, som er lige det, jeg har brug for” siger Janne, der både har været på Madeira, Bøhmen og Indien. ”Når Eve guider budskaber, bliver det med en lethed til mine budskaber og rammer lige ind i mit system. Der er noget, der vokser på en særlig måde. En livskraft og helt særlig spirende energi”.

Tidligere troede Janne, at mindfulness betød, at hun skulle acceptere og lære at være med det, der er. I dag ser hun det mere som, at hun gøder noget, der er i hende. ”Jeg nyder ting i min hverdag på en anden måde”. Hun er også blevet bedre til ikke at bekymre sig og til at fjerne sig fra noget, der ikke giver hende næring.

Når Janne vender tilbage til hverdagen efter retreat, oplever hun større nærvær. Samtidig sætter hun pris på flere ting. ”De ydre ting er det samme, men indeni er jeg forandret og befinder mig i en særlig balance”.

Janne er 62 år og kunne i princippet begynde at tænke på pension, men sådan har hun det ikke. ”Jeg føler mig stærk og fyldt med energi og visdom”. Og den tilgang er hun sikker på hænger sammen self-compassion. Det er Janne ikke et sekund i tvivl om.